
tekst & design
Tekster der fylder æteren med vellyd og skønskrift. Billeder, der griber dig, understøtter dit budskab og giver lyst til mere. Det er også historiefortælling.
Få historierne til at vandre
Veldrejede fortællinger får os til at gyse, grine, gispe af fryd, gentage succeser og gå væk fra fejltagelser. De tillægger ting værdi, trigger vores hukommelse og giver stof til eftertanke.
Vi spejler os i hinanden
Vi er det historiefortællende dyr, og lige siden vi hoppede ned fra træerne, satte vores første håndaftryk i en hule eller tog plads om lejrbålet, har sanseaktiverende fortællinger været vores foretrukne måde at lære på. Lære om hinanden, om verden og om de mange goder ved fællesskabet. Og så har de beskyttet os: For fortællingerne skabte sammenhold.
Først kom ordet, så kom fortællingerne. De historier, der viste os, at vi var en del af flere – de værdifortællinger, der kom til at danne rammen for det moderne samfund, vi kender i dag. De fortællinger, som vi delte med hinanden – for at fortælle noget om os selv og lægge afstand til andre.
Fortællinger skabt til at vandre
Og de mange fortællinger, vi har udsat os selv for gennem tiderne, har sat sig spor i vores hjerner. Vi forstår verden gennem fortællinger, husker med sanserne og er til falds for velfortalte, velkomponerede og sanseaktiverende historier.
Hvordan?
Hvorfor?
eksempler på vores arbejde
Vi har lavet Børsen-magasiner, grafiske identiteter, smukt illustrerede bøger, hjemmesider med blikfang og dragende arealer til arkitekter. Her er et potpourri af vores mere tavse fortællinger.

Vores hjemmeside og visuelle identitet afspejler nu vores værdier. Den viser, at vi er professionelle men ikke i jakkesæt og slips. Vi er nede på jorden, har en hverdag med humor og er meget tilgængelige – også digitalt.
– Flemming Torp, sales manager. EuroTechnic



Da vi lancerede vores seneste magasin, havde vi brug for en skønskriver med sans for den gode historie. Get Ajour løftede de enkelte artikler op på et meget højt niveau.
-Martin Wex, kommunikationschef, Arriva

Tak, fordi jeg for første gang virkelig kan mærke, at jeg arbejder sammen med nogle, der arbejder med vores ting, som var det deres egne. I lægger virkelig sjæl i jeres arbejde. Det er tydeligt at mærke.
– Annett Aaby, direktør og ejer. Dansk Lyskilde

Gør rapporteringen levende – med gode historier
Års- og ESG-rapporter er i dag langt mere end en pligtopgave. De er en central del af virksomhedens fortælling – et vindue til både strategi og kultur. Derfor hjælper vi jer med at identificere rapportens vigtigste fortællinger og brede dem målrettet og strategisk ud til flere.
De fleste rapporter rummer stærke historier – og i et samarbejde med os bliver I i stand til at sætte ord på de initiativer, resultater og værdier, der ligger bag tallene. Vi løfter jeres rapportering fra ren dokumentation til strategisk kommunikation, giver virksomhedens fakta kontekst og mening.
Når storytelling og visuel formidling tænkes ind fra start, kan rapportens indhold genanvendes på tværs af platforme: i markedsføring, intern kommunikation, employer branding og ledelsespræsentationer. Kontakt os, hvis I vil gøre Års- og ESG-rapporten til et aktiv i den løbende dialog med medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.
Pixibogen – den lette version med stort udbytte
Supplér den fulde rapport med en ”pixibog” og del jeres budskaber med en bredere målgruppe. Pixibogen er en kort og visuelt formidlet udgave af jeres års- eller ESG-rapport, der fremhæver de vigtigste pointer og fortællinger. Den er designet til at skabe interesse omkring virksomhedens resultater og retning – og et effektivt værktøj til intern såvel ekstern kommunikation.
Derfor virker storytelling i rapporteringen
“Get Ajour leverer den komplette pakke. Den gode historie, artikler af høj kvalitet, værdifuld sparring og professionelt samarbejde. Vi er stolte af vores Børsen-magasin.”
– John Syderbø,
salg- og marketingdirektør, BANKNORDIK

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at konkurrere på historier i
fremtiden. Det er nødvendigt. Det er den vej, verden går. Historier er det, der motiverer,
sætter billeder på vores nethinder og giver os en idé om værdierne i organisationen.”
– Anders C Bech, major og marketingchef, Forsvarsministeriets Personalestyrelse (fra bogen ”Strategisk Storytelling i praksis”)
Medarbejderbladet: Storytelling i den mest levende form
I en digital hverdag, hvor mails, intranet og apps fylder, kan vi alle blive ramt af informations-træthed. Få behov for nærvær, fordybelse og følelsen af at være fuldt og helt til stede – uden afbrydelser. Måske er det derfor, at et stigende antal virksomheder inviterer medarbejderbladet indenfor igen. I enten hybrid eller fysisk version.
Et godt medarbejderblad bliver et alternativ til støjen og giver plads til fordybelse. Det gør de gode historier og strategien levende og medvirker til at styrke stoltheden, fællesskabet og kulturen. Det får jeres historier til at vandre – og giver alle medarbejdere, og også deres familier, en fælles fortælling om virksomheden.
Storytelling i praksis
Hos Get Ajour hjælper vi jer med at få jeres medarbejderblad ud og leve – fra idé til færdigt design og indhold.
Vi tror på, at det trykte format har en stærk berettigelse som et supplement til de digitale fortællinger. Når jeres historier kommer på papir, bliver de håndgribelige og mulige at dele eller tale om i hverdagens pauser. De bliver synlige på tværs af afdelinger og vandrer mellem faglige kompetencer og lokationer. Et medarbejderblad er storytelling i sin mest levende form.
Vi hjælper med hele processen:
Lad os hjælpe med at gøre medarbejderbladet til en del af jeres storytelling – og give virksomhedens historier den synlighed, de fortjener.














